Med mindre du har sovet under en sten siden efteråret, vil du formentlig være enig i, at kunstig intelligens (AI), som formidlet af værktøjer som ChatGPT, Midjourney m.fl., er en revolutionerende teknologisk landvinding, som har potentialet til at transformere verdenssamfundet på et utal af måder.
Fra automatisering af arbejdsopgaver til effektivisering af processer har AI allerede i sin mest spæde form vist sig som et uhyre betydningsfuldt arbejdsredskab, der ved første øjekast kan udgøre en trussel mod en række forskellige faggrupper - eller kan den?
Her i IT-branchen ser vi naturligvis nysgerrige til, eftersom vores industri hurtigt blev udråbt til at være blandt de første, der står for skud. Stemningen minder imidlertid næsten lidt om dengang, man talte om “the day Skynet becomes aware”, som det hed i Arnold Schwarzenegger-klassikeren Terminator 2. Eller husker I, hvordan stemningen var lige omkring årtusindeskiftet med Y2K, hvor vi i ramme alvor gik rundt og frygtede, at verdenssamfundet ville bryde sammen? Og senest kunne man læse i Berlingske, hvordan professor Stuart Russells vurderinger udlægges som om, at “Menneskeheden risikerer at blive udslettet, hvis vi beder kunstig intelligens om at hente en kop kaffe” - give us a break! Vi skal gøre os mange overvejelser, når vi bruger AI, det er sandt, men lad os nu se, hvordan AI kan gøre gavn.
Spørgsmålet, der skal besvares i den kommende tid, er, hvor lille eller stor sandsynlighed der er for, at erhvervslivet ikke længere får brug for os mennesker til at gøre vores daglige (IT-) arbejde, og derfor sætter vi da også AI absolut øverst på dagsordenen på vores egen scene, når årets Folkemøde løber af stablen i denne uge, hvor vi har 5 techtalks og flere talks og debatter om AI.
Vi ved allerede nu, at mange af talerne på scenen kommer til at adressere førnævnte spørgsmål og slå på tromme for bekymring. Og vi forstår den såmænd godt, men når man så falder over et kækt retorisk meme inde på Facebook-gruppen Kunstig Intelligens, der lyder “To replace graphic designers with AI, clients will need to accurately describe what theywant….We’re safe!”, så er det, at man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet og slå koldt vand i blodet.
Pointen er, at der altid vil være et niveau af kreativitet og kritisk tænkning, som vi endnu er år og dage fra at maskinerne kan opnå. For AI har ingen bevidsthed, omend samme mangler vi tilsyneladende selv i vores egen forståelse af, hvad AI reelt er. Det er sandt, at AI kan erstatte visse jobfunktioner, men samtidigt må vi erkende, at AI hverken er mere eller mindre end statisk crawling og sortering af internettets overflod af data. Da der ikke om en bevidst og selvstyrende intelligens “bagved”, vil der altid være behov for nogen til at styre AI, og derfor har teknologien i endnu højere grad potentialet til at skabe nye jobmuligheder, øge produktiviteten og i sidste ende højne “barren” på tværs af industrier. Selv i den kommunikationsbranche jeg agerer i, har vi fortsat stærkt behov for, at modificere og redigere i det indhold, AI hjælper os med at skabe.
Det gælder i dén grad også i IT-branchen, og derfor er rygterne om vores snarlige død stærkt overdrevne, omend vi bør være opmærksomme på de potentielle risici og slagsider, der er forbundet med dens anvendelse, som vi også glæder os at diskutere i en af debatterne på Folkemødet. Løsningen er bedre forståelse af AI gennem mere uddannelse - og det starter med debatten herom. Og netop derfor er der kun to bogstaver, der bør tillægges betydning og opmærksomhed på årets Folkemøde.
